— Dansk Håndtryksforening

Historie

Håndtrykket stammer helt tilbage fra vikingetiden, hvor det var ganske normalt at gå med et sværd på sig. Det var typisk placeret på venstre side af kroppen, og man skulle bruge højrehånden for at trække det. Hvis man så skulle mødes med nogen, eller skulle snakke med nogen om en sag, gav man hinanden hånden (højre), og dermed viste man, at man ikke kom med fjendtlige hensigter. Man kunne jo ikke trække sværdet samtidigt. Og det har altså overlevet helt frem til i dag.                                                                      Dan Eriksen, medlem

…………..Og det bliver det forhåbentligt ved med.

Foreningen blev stiftet i 1998 af en kreds af mandige herrer (mandige refererer i dette tilfælde til personer med skæg og navnlig do. – stubbe), som ikke bryder os om den kedelige skik det er at mænd når de skal hilse på hinanden, efterhånden pr. automatik skal gnide skægstubbe med hverandre.

Vi synes for så vidt at det er iorden at give de dejlige piger – som jo oftest ikke har skægstubbe – et knus, en omfavnelse, ja måske ligefrem et kindkys, når man møder dem og skal hilse ordentligt på hinanden. Det kan højst være ubehageligt for den kvindelige part, men de har jo haft det lod i årtusinder. Men det HAR ikke noget at gøre mellem to herre-handyr!

Giv hinanden hånden , se ham i øjnene og sig evt. goddag, hej eller dav alt efter omstændighederne. Knuseriet bør være forbeholdt kvinder og evt. få virkelig gode venner og familiemedlemmer.

Man kan snart ikke se et dansk TV-show eller en prisoverrækkelse, uden at skulle se mænd som givetvis kun kender hinanden ganske perifert, danse omkring i en besynderlig skægstubbevals mens de prøver at komme fri af hinanden igen.

Vi grinede i sin tid af de oppustede russiske vodka-samovarer når de tonede frem i TV-avisen i forbindelse med paraderne på den Røde plads og gned kinder med hinanden. Alligevel kan man undre sig over den utrolige fremgang dette fænomen har haft her i landet de sidste 10-20 år.

Et godt fast håndtryk har altid været anset for en god ting. “Et fast håndtryk afslører en fast karakter” som man siger i erhverspsykolog-kredse. “Stikke på næven” er et af de mere folkelige udtryk for denne gamle og i sin tid udbredte måde at hilse på.

Vi er nervøse for at denne gode skik vil forsvinde og at vi om føje år må ty til billedarkiverne hos Dansk Folkemindevidenskab for at kunne se hvordan man hilste på hinanden i det forgangne årtusind.

0 comments
Submit comment